Sidste nyt:

Nyt hotel!

29. September 2018
Sjovt Hotel (sjovt.com) vil fortsat være åbent til d. 31. december, altså resten af året. Vi har alligevel åbnet et nyt hotel, som vi vil fokusere på med bl.a. opdateringer, møbler, tøj meget mere. Du kan læse om hotellet nedenfor:

Link til det nye hotel er:
https://bayo.dk
Du kan også trykke Tjek ind Bayo i menuen øverst på siden.


Værdier
Vi har et helt nyt værdi-system, der gør, at man vinder Game Points i konkurrencer, og man kan derfor selv vælge, hvad man vil købe. På dags dato kan man købe rares, men snart vil der komme endnu mere!

Konkurrence
Hotellets ansatte vil være dem, som holder de officielle konkurrencer i starten, men snart vil vi åbne op for, at I brugere også kan holde officielle og sponsorerede konkurrencer.

Regler
Bayo vil give brugerne mere frihed, både i åbne og lukkede rum. Vi har bestemt os for, at brugere selv må rapportere brugere, som de mener bryder Bayo’s love, for at få en MODerator til at se på sagen.
De ansattes ord er lov, og man skal ALTID høre på, hvad de ansatte siger.

Hjælpecenteret
Vi har tidligere fået mange klager på, at vi ikke svarer på sager inde i hjælpecenteret, og derfor har vi bestemt, at alle ansatte fra ranken MODerator til administrator vil have tilgang til hjælpecenteret. Dette betyder, at man vil få hurtigt svar uafhængigt af, hvad sagen omhandler.

Møbler og tøj
Det er nu nemmere for os at lægge møbler og tøj ind, og man kan derfor forvente, at vi vil opdatere det hyppigere. Vi har allerede lagt MANGE nye møbler ind.

VIP
På grund af at alle brugere, rum og møbler gik tabt, vil vi give alle nye brugere et gratis VIP-medlemskab. Alle brugere vil derfor starte med VIP-starter, som giver dig adgang til de nemmeste VIP-kommandoer, derudover til nogle ekstra møbler i VIP-kataloget.

Alle som købte VIP-points på Sjovt kan sende deres kvittering til hjælpecenteret og modtage en speciel ting, som aldrig vil blive givet ud igen. Dette er en ekstra undskyldning til jer.

Overraskelser
Dette er kun en brøkdel af det, som vi planlægger. Vi vil den næste tid arbejde med små opdateringer, som kan gøre store ting inde på hotellet.

Vi håber, at du glæder dig lige så meget som os - vi ses inde på hotellet!